
Golfens dag i nærheden af dig
Søndag den 27. april, 2025
Prøv golf helt gratis 137 golfklubber holder åbent hus. Tilmeldingen er åben!
Gå direkte til tilmelding Se alle klubber
Golfens Dag - Tilmeld jer en sjov aktivitet for alle!
Golfens Dag bliver i år afholdt søndag den 27. april. Golfens Dag er et landsdækkende og tilbagevendende arrangement, hvor rigtig mange danske golfklubber slår dørene op og inviterer alle ud for at prøve golf. Helt gratis!
Både børn og voksne er velkomne til at kigge forbi, få en introduktion til spillet, slå en masse slag og få en forfriskning.

Hvor kan jeg prøve golf?
I hele landet! Og det eneste, du skal have med, er fornuftige sko og tøj du kan bevæge dig i, og som matcher vejret.
Der er gratis tilmelding! (Se kort nederst)
Vi har samlet et overblik og tilmelding her på siden, men selve programmet for Golfens Dag kan være forskelligt fra sted til sted og klub til klub. Det er derfor en god idé at besøge golfklubbens egen hjemmeside, hvis du vil have flere detaljer eller har praktiske spørgsmål. Ved tilmelding her på siden får du en kvittering - og klubben får også besked.
Golf kan spilles af alle - uanset niveau. Naturligvis efter en hurtig og kompetent introduktion. Vi lover dig en masse grin, smil og højt humør.

Spiller du allerede golf, eller har du prøvet før?
Så benyt anledningen og tag dine venner eller familie med til Golfens Dag - og introducer dem til verdens bedste sport!
OBS: I behøver hverken udstyr eller golfbolde. Det låner I bare i klubben. Og der er ALTID plads til en gæst mere.
Din tilmelding er gratis og ikke bindende, men en STOR HJÆLP, da den gør det muligt for golfklubben at planlægge og indkøbe til arrangementet.

GF Forsikring er partner på dagen
Dansk Golf Unions hovedpartner - GF Forsikring - er medafsender på Golfens Dag, og støtter op om at alle får en fantastisk dag på golfbanen!
Her på siden finder du tilmelding samt et overblik over Golfens Dag, men det er de enkelte golfklubber, der står for at afholde arrangementet. Det er også dem, du skal kontakte ved praktiske spørgsmål.

Prøv golf helt gratis!
Se om du kan få bolden op og flyve, i hul eller bare ud på græsset. Golfens Dag er en sjov og gratis aktivitet for hele familien.

Ingen forudsætninger, intet problem!
Alle golfklubber står klar til at låne dig gratis udstyr og bolde, og du får også en kyndig instruktion i at ramme bolden. Alle kan være med.

Golfens Dag betyder kvalitetstid!
Konkurer mod dine venner eller familie eller slap af og øv dit eget spil. Nyd til sidst en forfriskning på terrassen.
Her finder du golfklubber, som afholder Golfens Dag
Oversigt: (OBS: Nogle klubber har starttidspunkter, andre har åbningstider fra eksempelvis kl. 10:00-14:00)